En af de store bekymringer omkring iPhone er ofte batteri.
Uanset hvor godt batteriet på vores telefoner er, er det aldrig helt nok og vi leder konstant efter måder at forbedre vores batterilevetid. Desværre gør det også at folk til tider for indlært dårlige og forkerte vaner.
Derfor starter techsplanation og Machouse nu en serie batteritips. Men være advaret. Med hvert tip kommer en forklaring på hvorfor det forholder sig sådan, så du kan være sikker på det ikke er endnu en dårlig vane.
iOS Batteritip #1
Misforståelse: Jeg sparer batteri ved at lukke mine apps manuelt i multitasking.
Nej, faktisk tværtimod. Når du trykker på hjemmeknappen får et program 30 sekunder til at gøre sig færdig i baggrunden før iOS selv lukker det helt ned.
Får at spare på batteri holder iOS dog app’en i sin ram (korttidshukommelse) i tilfælde af du vil bruge det lidt senere igen. Hvis man force-quitter apps (dobbeltklikker på hjemmeknappen og skubber apps op så de forsvinder fra multitasking oversigten) skal din iPhone netop bruge ekstra processorkraft på at loade app’en ind i ram næste gang du åbner den.
Udover det er der det ekstra batteri du bruger mens du quitter apps.
Misforståelsen kommet fordi der er nogle baggrundsaktiviteter der har speciel tilladelse til at køre. Ting som musik i baggrunden, GPS i baggrunden og lignende ting. Disse skal bruges på specielle måde så de kun bruger en minimal mængde batteri. Desværre er der nogen gang apps der misbruger dette til at holde sig selv i “live” i baggrunden.
Har du mistanke om at en app bruge tid i baggrunden kan du gå i Indstillinger > Batteri. Hvis du klikker på det lille ur i højre side af skærmen kan du se hvor meget skærmtid og baggrundstid forskellige apps bruger.
Hvis en app ser ud til at gå galt kan du prøve at slå den fra under Indstillinger > Generelt > Opdater apps i baggrunden. Hvis den stadig driller derefter kan det være en fejl. Her og kun med den app vil jeg så anbefale man force-quitter den og evt skriver til firmaet at der er et problem med deres app.